Diskusprolaps
Hvad er en diskusprolaps?
Overordnet set består vores rygsøjle skiftevis af knogler (ryghvirvler) og diskusskiver (bruskskiver). En diskusskive består yderst af et brusklignende materiale, mens der i midten er et blødere materiale. Diskusskivernes primære funktion er at opretholde afstanden mellem knoglerne og fungere som støddæmpere for belastninger gennem kroppen. Rygsøjlens vigtigste opgave er at beskytte de nervebaner, der løber fra hjernen, ned gennem rygsøjlen og ud til hele kroppen. Når nerverne forlader rygsøjlen, gør de det mellem knoglerne, ud for hver diskusskive, og fortsætter derefter ud i kroppen.
En diskusherniering, også kaldet en diskusprolaps eller diskusprotrusion, opstår, når den bløde kerne i en diskusskive bryder gennem den ydre væg og potentielt kan trykke på en nærliggende nerve. Dette kan forårsage smerter, enten uspecifikke eller lokaliserede til specifikke områder. Forskellen mellem en diskusprolaps og en diskusprotrusion ligger i formen på udposningen. Hvis udposningen er lang og smal, kaldes det en diskusprolaps, mens det betegnes som en diskusprotrusion, hvis den er kort og bred.
Hvis en diskusprolaps påvirker en af nerverne, kan man opleve det, der kaldes en diskusprolaps med nerverodspåvirkning. Dette kan medføre smerter, føleforstyrrelser eller svaghed i arme og ben. Smerten kan variere i type, lokation, intensitet samt hvornår den optræder. Nogle mærker mest smerte i hvile, andre under bevægelse, og for nogle er smerten konstant. Uanset typen kan smerterne være invaliderende og påvirke dagligdagen betydeligt.
Diagnoser:
Diskusprolaps er en klinisk diagnose. Det betyder, at diagnosen kan stilles ud fra en grundig sygehistorie og forundersøgelse. Af denne grund vil der i mange tilfælde ikke være behov for at få foretaget en røntgenundersøgelse eller MR-scanning.
Diskus protrusion
Diskus irritation
Cervikal diskusprolaps (Diskusprolaps i nakken)
Thorakal diskusprolaps (Diskusprolaps i brystryggen)
Lumbal diskusprolaps (Diskusprolaps i lænden)
Årsag:
Der findes forskellige årsager til at få en diskusprolaps, det kan bl.a. være:
Aldersrelateret
Pludselig overbelastning/skader/trafikuheld
Arvelige årsager
Hård fysisk og uhensigtsmæssig belastning over længere tid
Et akut traume
Symptomer
En diskusprolaps kan give symptomer i nakke, brystryg og lænd og kan samtidig medføre strålende symptomer ud i arme eller ben, afhængigt af hvor diskusprolapsen er placeret. Symptomerne kan variere afhængigt af størrelsen og placeringen af diskusprolapsen. Man kan fx opleve føleforstyrrelser, strålende smerter i arme eller ben, og i nogle tilfælde kan der også forekomme tab af muskelkraft.
En diskusprolaps i lænden kan give symptomer i lænden og stråle ud i balder og ben. En diskusprolaps i nakken kan give symptomer i nakken og stråle ud i en arm. En diskusprolaps i brystryggen kan give smerter mellem skulderbladene og udstrålende smerter langs ribbenene eller frem i brystet og maven. I sjældne tilfælde kan en diskusprolaps i nakken eller brystryggen give symptomer ned i benene.
Når man har en diskusprolaps, kan man risikere, at afføring og vandladning bliver påvirket. Hvis diskusprolapsen sidder i lænden, kan man opleve problemer med at tømme blæren og holde på afføringen. Hvis den sidder i brystryggen eller nakken, kan det omvendt give problemer med at holde på vandet og komme af med afføringen.
Behandling
Hvordan behandler en kiropraktor en diskusprolaps?
En kiropraktor er uddannet i at kunne differentiere mellem forskellige diagnoser, så du som patient får den bedst mulige hjælp til din problemstilling.
En kiropraktor vil først og fremmest finde ud af, hvor diskusprolapsen sidder hvorvidt der også er nerverodspåvirkning, og dermed også i hvilken grad den påvirker nervebanerne. Dette gøres ved en grundig undersøgelse af patienten, hvorefter patient og kiropraktor lægger det bedst mulige behandlingsforløb for patienten. Når man har en diskusprolaps, kan man blive tilbudt at komme i et 'prolapspakke-forløb'. I et pakkeforløb for diskusprolaps og nerverodspåvirkning bliver man fulgt i op til et halvt år, samtidig med at man får et betydeligt større tilskud fra det offentlige. Det kræver ikke en henvisning fra egen læge for at kunne komme i et 'prolapspakke-forløb'. Dette vil din kiropraktor sætte dig godt ind i.
Behandling af diskusprolaps vil ofte indebære bløddelsbehandling og ledmobilisering af omkringliggende led. Bløddelsbehandling består i at løsne muskulatur og bindevæv, hvilket kan gøres på flere måder. Enten ved triggerpunktterapi, vestlig anvendt akupunktur og dry needling, stræk og bearbejdning af bindevævet eller en kombination af disse.
Ved en ledmobiliserende behandling er målet at øge bevægeligheden af de led, som ikke bevæger sig tilstrækkeligt. Dette gøres ved at justere leddet i den retning, hvor der er nedsat bevægelighed. Ved en diskusprolaps gøres dette ved de omkringliggende led for at give leddet, omkring diskusprolapsen, de bedst mulige forudsætninger for at hele. Derudover kan din kiropraktor også lave et særligt type stræk, som giver diskusprolapsen mere plads, hvilket kan være meget smertelindrende.
Ved justeringen kan der ofte komme en kavitation/lyd fra leddet. Lyden kommer af at kortvarigt undertryk i selve ledkapslen, som udligner sig så hurtigt, at det frigiver den velkendte lyd, mange forbinder med behandling hos en kiropraktor eller et træk af fingerleddet.
Patienten/dig i fokus
Er du bekymret for lydene eller andet ved behandlingen, så tager vi naturligvis højde for dette. Vi forventningsafstemmer altid, hvordan du har det før en behandling og taler med dig om, hvad behandlingen indebærer og eventuelle alternativer hertil.
Vi behandler aldrig uden dit samtykke!
Hvad kan du selv gøre?
Sådan behandler du diskusprolaps selv:
Ved smerter på grund af diskusprolaps kan det være meget individuelt, hvad der lindrer eller forværrer smerterne. Hvis det f.eks. lindrer at lave gentagne bagoverbøjninger af ryggen eller lave dobbelthager med nakken, kan det være en god idé at gentage denne øvelse flere gange om dagen. Derudover kan en let gåtur på 10-20 minutter være gavnlig, hvis det ikke giver for mange smerter. Du kan eventuelt også kontakte din egen læge for at tale om smertestillende medicin.
Hvis du oplever tab af muskelkraft, føleforstyrrelser i ridebuksområdet eller problemer med at holde på afføringen/komme af med urinen, skal du ringe 112 eller 1813.
3 tips til behandling af lændehold eller stivhed i lænden:
Bevægelse frem for immobilisering
Lave lindrende øvelser/bevægelser flere gange dagligt
Kortvarig smertelindring med håndkøbsmedicin (paracetamol og/eller ibuprofen) efter anvisning på pakken.