Hovedpine

Hvad er hovedpine?
Hovedpine er blandt de 10 mest invaliderende sygdomme i verden i forhold til nedsat arbejdsevne. I primærsektoren har ca. hver tredje dansker søgt hjælp for hovedpine på et tidspunkt i deres liv. 
Hovedpine kan føles som en dunkende/pulserende, konstant/periodevis smerte. Den kan føles brændende eller som en kniv eller borende fornemmelse. Den kan være symmetrisk eller asymmetrisk og være lokaliseret fortil, bagtil eller som et spænde om hele hovedet. Hovedpine er et område, der har været undersøgt længe, og der er fortsat uafklarede mekanismer for hovedpine. Det, vi ved, er, at hovedpine kan stamme fra årsager inde i kraniet eller årsager udenfor kraniet.
Hovedpine kan både kobles til en dysfunktion i det neurovaskulære (nerver og blodkar) plexus i hjernen og til refereret smerte til hovedet fra diverse muskler og led i nakke og skuldre. Hovedpine kan også skyldes overforbrug af smertestillende medicin.

 Diagnoser:
Der findes mange diagnoser for hovedpine, da det klassificeres forskelligt afhængig af typen af hovedpinen. De hyppigste er:

  • Cervikogen hovedpine

  • Trigeminusneuralgi 

  • Hovedpine pga. overforbrug af smertestillende medicin

  • Spændingshovedpine

  • Migræne med/uden aura

  • Klyngehovedpine

Årsag:
Årsagerne til hovedpine kan være simple eller meget komplekse. Hovedpine kan bl.a. komme af mangel på væske, forhøjet blodtryk samt muskelspændinger i skuldre og nakke. 
Oftest ser vi en muskelspænding relateret til disse hovedpiner, hyppigt forårsaget af dårlige stillinger/holdninger periodisk eller over længere tid.

 
Spændingshovedpinen der ikke går væk
 
Migræne, dunkende hovedpine, kiropraktor, holte

Symptomer
Hovedpine kan vise sig på mange måder med hver sin klassifikation af intensitet, karakter, varighed, placering og evt. udløsende årsager.

Behandling
Hvordan behandler en kiropraktor hovedpine? 

Inden en eventuel behandling påbegyndes, vil kiropraktoren først finde ud af, hvilken type hovedpine du har, og hvilke der kan udelukkes. 
Hvis årsagen til din hovedpine helt eller delvis skyldes manglende bevægelse af muskler eller led, er kiropraktisk behandling meget effektivt.  
Behandlingen består oftest både af information, bløddelsbehandling, ledmobiliserende teknikker samt øvelser for hurtigere og længerevarende bedring.
Bløddelsbehandling består i at løsne muskulatur og bindevæv, hvilket kan gøres på flere måder. Enten ved triggerpunkt terapi, vestlig anvendt akupunktur og dry needling, stræk og bearbejdning af bindevævet eller en kombination af disse. 
Ved den ledmobiliserende behandling er målet at øge bevægeligheden af de led, som ikke bevæger sig tilstrækkeligt. Dette gøres ved at justere leddet i den retning, hvor der er nedsat bevægelighed. Ved justeringen kan der ofte komme en kavitation/lyd fra leddet. Lyden kommer af et kortvarigt undertryk i selve ledkapslen, som udligner sig så hurtigt, at det frigiver den velkendte lyd, mange forbinder med behandling hos en kiropraktor eller et træk af fingerleddet.

Patienten/dig i fokus
Er du bekymret for lydene eller andet ved behandlingen, så tager vi naturligvis højde for dette. Vi forventningsafstemmer altid, hvordan du har det før en behandling og taler med dig om, hvad behandlingen indebærer og eventuelle alternativer hertil. 

Vi behandler aldrig pludseligt, hverken i nakken eller på andre områder, uden dit samtykke! 

Effekt
Kiropraktik lindrer smerterne effektivt ved mange typer af hovedpiner, men det virker ikke altid helbredende. Eksempelvis kan hovedpine pga. migræne sjældent helbredes, men symptomerne kan mindskes betydeligt i både styrke og hyppighed.

Hvad kan du selv gøre?
Hovedpine kan være tegn på nedsat væskebalance i kroppen. Forsøg derfor i en periode at registrere, hvor meget væske du drikker – og forsøg at øge mængden til de gældende anbefalinger, som er 1,5 - 2,0 liter væske  hver dag. 
Undersøg og notér evt., om din hovedpine kommer i forbindelse med arbejde, læsning, træning eller indtag af bestemte fødevarer.

Tager du bestemt medicin hver dag, så spørg din læge eller en apoteksfarmaceut om hovedpine evt. kan være en bivirkning ved din medicin. Du kan også finde og læse om din medicins eventuelle bivirkninger på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside her.
Har din hovedpine stået på i længere tid uden bedring, anbefaler vi, at du får dine symptomer udret, hvilket vores kiropraktorer har stor viden om.

3 tips til behandling af hovedpine: 

  • Drik 1,5 - 2 liter væske dagligt 

  • Gå en  rask tur og sørg for godt, men naturligt, sving i armene

  • Stræk nakkens og skulderens muskler både bagtil, fortil og på siderne