Priser

offentlig sygesikring, forsikring, kiropraktor, behandling

Priser fastsat ved overenskomst
Priserne i Kiropraktikken Holte er fastsat jævnfør overenskomsten mellem Dansk Kiropraktor Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Det betyder at ved hver konsultation modtages der et økonomisk tilskud fra den offentlige sygesikring.
Der er intet henvisningskrav for at få dette tilskud, om du kommer fra din privatpraktiserende læge eller bare hjemmefra vil priserne være ens.
Grundet denne overenskomst har vi mulighed for at tilbyde pakkeforløb ved nerverodsirritation som diskusprolaps eller -protrusion samt ved spinalstenose. I disse pakkeforløb er der et markant større tilskud, og dermed væsentlig mindre egenbetaling. 
Vi har enkelte tillægsydelser som du vil blive informeret hvis det bliver relevant. 

Du kan finde mere info på Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside.
En liste over priser ved almindeligt forløb kan findes her.
En liste over priser ved pakkeforløb forløb kan findes her.

Sygeforsikring Danmark
Er man medlem af Sygeforsikringen Danmark vil man i de fleste tilfælde få et tilskud til konsultationerne. Gældende takster for kiropraktisk behandling kan findes her.

Klinikken sender elektronisk besked til Sygeforsikring Danmark, hvor du derigennem får dit tilskud tilbage. 

Forsikring
Mange sundhedssikringer/sundhedsforsikringer vil dække div. ydelser hos din kiropraktor. Meld din skade når den sker, helst inden første konsultation. Har du fået en bevilling, så medbring den eller send den gerne på mail til info@kiropraktikken.dk

Særligt tilskud til pensionister med helbredskort
Helbredstillægget er en økonomisk støtteordning, som kan søges af pensionister og visse førtidspensionister til at få tilskud til helbredsudgifter, der ikke er dækket fuldt af sundhedsloven, bl.a. kiropraktisk behandling. Op til 85% af pensionistens egenbetaling kan dækkes af helbredstillægget. For at kunne få helbredstillæg, skal man have en vis tillægsprocent og en begrænset formue, hvor man ikke kan modtage helbredstillæg, hvis formuen overstiger et bestemt beløb (i 2023 er beløbet 95.800 kr.). Det er kommunen, der vurderer, om man er berettiget til helbredstillægget, og ansøgningen skal indsendes via borger.dk. For mere information kan man læse her.